Maleri / Marianne Helstrup

Marianne Helstrup

 
 
 
 
 
 
 
  
 
Uddannelse:
Aarhus Kunstakademi – Billedkunst
Malerskolen Ballen, Vester Skerninge
Kurser og supervision af Allan Stabell, Det Kongelige Danske Kunstakademi
Supervision af Bodil Nielsen, Det Kongelig Dansk Kunstakademi

Marianne Helstrup er bosiddende i Aarhus, hvor hun arbejder i sit atelier i byens centrum. Helstrup, der er uddannet ingeniør, bruger sit kunstneriske virke som kontrast og har gennem de sidste 15 år undervist i billedkunst på forskellige fagskoler, højsoler samt kurser i eget regi. Sidenhen er Helstrup uddannet på Aarhus Kunstakademi med formålet at undersøge og udbedre hendes kunstneriske kompetencer.
Marianne Helstrup der til dagligt underviser i materialer, kvalitet, design og produktudvikling på Aarhus Universitet, administrerer et tværfagligt domæne mellem entreprenørskab og kunsten, hvor naturen og store vidder danner rammen for hendes inspirationskilde.
Helstrup rejser meget og samler hendes indtryk fra lande som Marokko og Det græske Øhav, men forankrer sig ligeledes lokalt i og omkring Aarhus’ kyst og smukke skove. Inspirationen danner fundamentet for Helstrups ekspressionistiske frisind på lærredet og understøtter således kunstnernes trang til at arbejde frit og frasige sig enhver form for skitser eller forudbestemte motiver.
Med en faglig uddannelse på Aarhus Kunstakademi og mange års erfaring med maleriet er Marianne Helstrup nået frem til sit eget personlig udtryk. Koloristiske naturmotiver med dybde og nerve.
Galleri Mernild | Østergade 47, 7400 Herning  | Tlf.: +45 23930405 | mernild@webspeed.dk