Maleri / Troels Trier

Troels Trier

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Troels Trier er en dansk multikunstner.
Han debuterede på Eks-skolens sommerudstilling i 1961.
Oprettede i 1968 kunstnerkollektivet Røde Mor sammen med Dea Trier Mørch, der arbejdede med politisk kunst i form af grafik og plakater.
Troels Trier har i en lang årrække været kontroversiel entertainer i underholdningsbranchen men er nu vendt tilbage til maleriet med succes. Han har etableret sig som billedkunstner med sine fabulerende malerier i en genre, som er helt hans egen: Tegneseriebilleder.
"Tegneserien er én af de mest markante nyskabelser, som vor tid har frembragt indenfor billedkunsten. Den fortættede fortællerstil og det groteske og mytologiske figurgalleri med supermænd og kvinder, talende dyr og fremmede universer er ikke alene en uomgængelig inspirationskilde for billedkunst, litteratur og film, men har også sat helt nye standarder for, hvordan vi alle opfatter vores virkelighed."
Troels Trier har overført tegneseriens teknik til lærredet. Malerierne er på det formelle plan let aflæselige, idet vægten er lagt på det fortællende og ofte fantastiske eller humoristiske indhold. Billedernes opdeling i felter svarer også til et tegneseriehæftes opslag, hvor de mange rammer med tekst, totalbilleder, nærbilleder og skiftende synsvinkler går op i én stor sammenhæng, som fortæller en historie.
 
Galleri Mernild | Østergade 47, 7400 Herning  | Tlf.: +45 23930405 | mernild@webspeed.dk