Maleri / Kjeld Ulrich

Kjeld Ulrich

 
Kjeld Ulrich debuterede i 1972. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi. Medlem af BKF. Flyttede til Frankrig i 1988 for at videreudvikle sig som kunstner. Har siden 2001 boet fast i Danmark.
Kjeld Ulrichs værker kan stadig ses rundt om i Europa, hvor kunstneren er repræsenteret både i private og offentlige samlinger.

Kjeld Ulrich udtrykker sig i et abstrakt ekspressionistisk formsprog.
Hans speciale er en collageagtig teknik, hvor enkelte motiver gentages i bunden, men gradvist sløres gennem øvre lag bestående af dryp, kradserier, løse penselstrøg eller regulær tegning.
Gennem de senere år er de collageagtige værker ændret til større figurer og farveholdningen er ligeledes ændret til mere udstrakt brug af jordfarver.

Udvalgte udstillinger: Forårsudstillingen Charlottenborg, Kunstnernes Påskeudstilling Århus, Udstillingsbygningen Filosofgangen Odense, Art Herning, Art Copenhagen, Galleri Weber Svendborg, Galleri Telemarken Norge, Gallerie Rasmus Odense og Skagen, Galleri Kim Anstensen Sverige, Galleri Bergman Stockholm, Galleri Nobel Oslo, Galleri NB Roskilde, .

Galleri Mernild | Østergade 47, 7400 Herning  | Tlf.: +45 23930405 | mernild@webspeed.dk